Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

Collage 600

12.350,00 kr
KONTAKT FOR DETALJER

Med inspiration fra naturen giver Collage 600 Indendørsmiljøet en atmosfærisk belysning og ny identitet

Collage pendlen er designet af Louise Campbell og lanceret i 2005. Den blev første gang vist på en udstilling på møbelmessen i København i 2004 sammen med Campbell pendlen og 14 andre lampeeksperimenter, som på prototypeniveau gav forskellige bud på nye måder at fortolke lys på. Campbell pendlen var den første lampe, som blev sat i produktion og bla. på grund af den store opmærksomhed på messen, blev Collage lanceret året efter. Louise Campbell har i sit arbejde med lys og lamper hele tiden været meget optaget af dagslyset. Intentionen med Collage pendlen er derfor at imitere dagslyset.

"Den mest iøjnefaldende kontrast mellem dagslys og kunstigt lys er, at naturen kun har én lyskilde, og at man aldrig ser direkte ind i lyskilden. Vores opfattelse af lys er baseret på utallige lag, som naturen har skabt, og som filtrerer og reflekterer lyset".
- Louise Campbell

Det er disse betragtninger som er integreret i designet af Campbell såvel som Collage. I Collage udvides antal af lag og mønsteret, lys og skygge bliver en mere konkret efterligning af det ukontrollerbare lys i naturen.

Armaturet udsender et diffust primært nedadrettet lys. De tre laserskårne akrylskærmes mønstre er minutiøst forskudt for hinanden med det formål at eliminere ubehagsblænding fra lyskilden. Mønstrene på skærmene er individuelle, hvilket giver forskellige oplevelser af lys- og skyggedannelser. Ved påmontering af afblændingsskærm i bunden af armaturet opnåes et blødt og komfortabelt lys.

 

MATERIALE

Skærme i laserskåret mat akryl. Ophæng i naturanodiseret aluminium.

BALDAKIN

Ja

LEDNINGSLÆNGDE

4 m 

LEDNINGSTYPE 

Hvid tekstil

LYSKILDE

1x70W E27

VÆGT

4,5 kg

MÅL

B 60 cm / H 36 cm / L 60 cm