Ingen varer i kurven
Gå til produkterPoul Henningsens Kogle blev lanceret i glas i 2008. Glasudgaven har sin oprindelse tilbage i årene 1927-31, hvor Poul Henningsen udviklede glaslampen PH Septima – en pendel med syv glasskærme, som Louis Poulsen producerede frem til 1940, hvor den udgik på grund af materiale mangel under krigen. Da Poul Henningsen i 1958 blev bedt om at udvikle en lampe til restaurant Langelinie Pavillonen, klarede han opgaven på tre måneder, idet PH Kogle er baseret på tankerne i Septima. Septima bestod af syv skærme af klart glas, sandblæst i seks felter. I PH Kogle blev skærmene opdelt i stakitter, som Poul Henningsen benævnte dem, og lampen blev udført i kobber. PH Kogle Glas, der er udført i håndlavet, sandblæst glas, nærmer sig i sit udtryk Septima. Lyset diffuseres igennem bladene og bliver dermed blødt og behageligt. I både tændt og slukket tilstand fremstår lampens blade med et »ice look«, der tilfører elegance og lethed til rummet.
Armaturet leverer et 100% blændfrit lys. De 72 nøjagtigt vinklede blade, fordelt i 12 unikke rækker med seks blade i hver, oplyser både selve armaturet og udsender et rundsymmetrisk diffuseret lys. Refleksionen fra lyskilden diffuseres i den sandblæste underside, og dette diffuserede lys reflekteres dekorativt i den blanke overflade, hvorved armaturet får en helt speciel glød. Behandlingen af glaspladerne eliminerer direkte blænding. Med en energieffektiv LED variant bibeholdes den høje lyskvalitet og atmosfære omkring produktet.
Den enormt indflydelsesrige og modige designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker Poul Henningsen (1894-1967) har sat sit præg på mange områder inden for dansk tænkning og design, og arven efter ham er en integreret del af Louis Poulsens arbejde med at forme lys.
Udgangspunktet for den måde, vi former vores design og lys på, kan spores tilbage til Poul Henningsens treskærmssystem fra 1926, som han opfandt for at reducere ubehagsblændingen og forbedre lyset i sine lamper.
MATERIALE |
Blade i klart glas, sandblæst. Stel i højglansforkromet stål |
LYSKILDE |
1x100W E27 |
LYSSTYRING |
Trådløs bluetooth |
INSTALLATION |
Int. driver |
BALDAKIN |
Ja |
LEDNINGSLÆNGDE |
4 m |
LEDNINGSTYPE |
Hvid tekstil m/ wire |
VÆGT |
17,3 kg |