Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

PH 4/3 Pendel

4.695,00 kr

En forenklet model fra Poul Henningsens ikonske PH-serie

Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. Samarbejdet med Louis Poulsen varede helt til hans død i 1967. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger med glødepæren som lyskilde. PH 4/3 metalpendel blev lanceret i 1966. Den er designet efter samme princip som det øvrige 3-skærmssystem og baseret på en logaritmisk spiral, hvor lyskildens brændpunkt er placeret i spiralens centrum. Denne lampe er en forenklet model af den lampe, PH tegnede i 1929. Lampen indbragte dengang højeste udmærkelse på Verdensudstillingen i Barcelona. Metalpendler blev fremstillet i mange versioner og farver, og indersiden af skærmene blev malet hvide for at give et diffust lys. For at opnå et varmere lys producerede man en overgang også metalpendler, der var guldbelagt på indersiden. Igennem årene har metalpendlerne været produceret i mange forskellige størrelser og farver.

Armaturet er designet ud fra princippet om et reflekterende treskærmssystem, som sender størstedelen af lyset nedad. Skærmene er af metal og hvidlakerede, hvilket sikrer en blød og komfortabel lysudsendelse.

 

Design Poul Henningsen

Den enormt indflydelsesrige og modige designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker Poul Henningsen (1894-1967) har sat sit præg på mange områder inden for dansk tænkning og design, og arven efter ham er en integreret del af Louis Poulsens arbejde med at forme lys.

Udgangspunktet for den måde, vi former vores design og lys på, kan spores tilbage til Poul Henningsens treskærmssystem fra 1926, som han opfandt for at reducere ubehagsblændingen og forbedre lyset i sine lamper.


MATERIALE

Hvid lakeret aluminium

BALDAKIN

Ja

LEDNINGSLÆNGDE

3 m

LEDNINGSTYPE 

Hvid tekstil

LYSKILDE

60W E27

VÆGT

1,1 kg

MÅL

B 40 cm / H 20 cm / L 40 cm