Ingen varer i kurven
Gå til produkterPH 3½-2½ Glas Bord blev skabt i 1928 og er et af de mange avancerede projekter, Poul Henningsen udførte i forbindelse med udviklingen af sit verdensberømte treskærmssystem fra 1926. Poul Henningsen viede størstedelen af sit liv til at tæmme det elektriske lys. Han tog i sit treskærmsdesign udgangspunkt i den logaritmiske spiral for at sikre optimal udnyttelse af lyskilden. Han beregnede og testede ustandseligt. Skærmenes form blev bestemt af den måde, hvorpå de skulle forme og reflektere lyset, og lampen blev konstrueret, så lyset blev blændfrit. Den første PH-bordlampe blev lanceret i begyndelsen af 1927 som et alternativ til hængelamper. Skærmene i hvidt opalt glas bløder lampens samlede udtryk op og giver et perfekt, harmonisk og blændfrit lys, som kun det klassiske treskærmssystem kan give. Skærmene er fremstillet af mundblæst opalt glas i tre lag med en blank overside og sandblæst mat underside, hvilket giver en blød og jævn lysfordeling.
Armaturet er designet ud fra princippet om et reflekterende treskærmssystem, som sender størstedelen af lyset nedad. Skærmene er udført i mundblæst opaliseret trelags glas, blankt på ydersiden og sandblæst mat på indersiden, hvilket giver en blød og diffus lysudsendelse.
Den enormt indflydelsesrige og modige designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker Poul Henningsen (1894-1967) har sat sit præg på mange områder inden for dansk tænkning og design, og arven efter ham er en integreret del af Louis Poulsens arbejde med at forme lys.
Udgangspunktet for den måde, vi former vores design og lys på, kan spores tilbage til Poul Henningsens treskærmssystem fra 1926, som han opfandt for at reducere ubehagsblændingen og forbedre lyset i sine lamper.
MATERIALE |
Skærme; Mundblæst hvidt opalt glas. Topplade; Messing metalliseret, højglansforkromet og sort metalisseret, optrukket messing. Fod og stander; Messing, metalliseret, højglansforkromet og sort metalisseret, messing. |
LEDNINGSLÆNGDE |
2,5 m |
AFBRYDER |
På ledning |
LYSKILDE |
1x60W E14 |
VÆGT |
2,9 kg |
MÅL |
B 33 cm / H 46,5 cm / L 33 cm |