Ingen varer i kurven
Gå til produkter
Enigma 425 blev designet af den japanske designer Shoichi Uchiyama i 2003. Uchiyama præsenterede en designidé til Louis Poulsen, som dekonstruerede det traditionelle lysekronekoncept og brugte tynde lag af koncentriske cirkler og svævende skærme i ultratynde wirer for at give lampen et så transparent og let udtryk som muligt. Navnet enigma står for "mysterie" og henviser til, at skærmene synes at svæve, når den tændte lampe betragtes på afstand. Idéen passede godt ind i Louis Poulsens produktfilosofi og repræsenterede en nyfortolkning af flerskærmsystemet. I 2018 får den oprindelige version i aluminium følgeskab af en ny, sort udgave, som udvider designets dekorative muligheder og former og spreder et roligt og stemningsfuldt lys.
Armaturet udsender et blændfrit, blødt og komfortabelt nedadrettet lys. Skærmenes design sikrer en jævn udlysning af fladen. Den matte overside diffuserer lyset, og den blanke underside sørger for optimal refleksion.
Shoichi Uchiyama (1947-) blev uddannet designer ved YMCA instituttet i Tokyo i 1972. Fra 1972 – 1977 arbejdede han for Yamagiwa Corporation, hvorefter han startede egen tegnestue i 1977. Shoichi Uchiyama har i samarbejde med Louis Poulsen udviklet den lovpriste Enigma pendelserie bestående af Enigma 425, 545 og 825. Han har bl.a. modtaget iF Award for Enigma 825 i 2007, ARC bedste nye produkt for Enigma 825 i 2006 og iF Award for Enigma 425 i 2004.
LYSKILDE |
1x20W GU10 |
VÆGT |
1,0 kg |
MÅL |
B 42,4 cm / H 74 cm / L 42,4 |