Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

CH411 Peters Bord

3.120,00 kr


Smart design og sikkert legetøj

Hans J. Wegner tegnede Peters Bord som et enestående legetøj og møbel, der var et supplement til Peters Stol, som han havde foræret til vennen og møbeldesigneren Børge Mogensens søn i dåbsgave. Alle træbordets elementer er fremstillet i ubehandlet bøg uden skarpe kanter, så de er behagelige at røre ved.

Bordet samles nemt uden brug af værktøj og begejstrer både som et funktionelt møbel og et spændende tredimensionelt puslespil for børn såvel som voksne.

Peters Stol og Peters Bord har været elskede klassikere, siden de blev sat i produktion.


Design Hans J. Wegner

Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950. 

Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn."

 

 DIMENSIONER

H 46 cm / L 45 cm / B 72 cm