Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

CH33T stolen

4.160,00 kr

Træsort


Rene linjer og fremragende håndværk

Hans J. Wegner designede i 1957 CH33T stolen for Carl Hansen & Søn, som producerede den i de følgende ti år. I 2012 valgte Carl Hansen & Søn at genoptage fremstillingen af den karakteristiske spisebordsstol.

Stolens formsprog afspejler tydeligt Wegners personlige tilgang til design. Udtrykket er harmonisk og skulpturelt, og alt ned til den mindste detalje er gennemtænkt. CH33T er formet ud fra ideen om at skabe en tiltrækkende og stærk stol med fornuftig ergonomi uden brug af større dimensioner på træet end nødvendigt. Derfor er de koniske ben tykkest ud for samlingen med sædets sarge og i mødet med kropstykket og tyndest ved gulvet. Tilsvarende er sprosserne lavest på midten og højst i samlingen med benene.

CH33T fremstår let med en tydelig opdeling i det bærende – dvs. træstellet med skrå ben – og det bårne i form af de to krydsfinerskaller. I samspil med det ovale sæde gør ryggens krummede facon, at man kan dreje sig i stolen og fortsat finde støtte i mere skrå siddestillinger. I CH33P versionen af stolen er komforten øget med et polstret sæde betrukket med tekstil eller læder.

 

Design Hans J. Wegner

Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950. 

Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn."

PRAKTISK INFORMATION 

Træsorter, behandling og NCS farver, kan ses nederst på siden. Bemærk at farvegengivelsen kun er vejledende, og at ikke alle de viste varianter, nødvendigvis kan vælges til dette møbel.

*På eg er træstrukturen synlig under malingen. Eg fås kun i sort (NCS S9000-N). Malet bøg har derimod minimal struktur. Bøg fås i alle farverne.

Bemærk at knapperne på ryggen af stolen altid er i samme træsort som stellet.

DIMENSIONER

H 74 cm / B 55 cm / SH 44 cm / L 48 cm 

 


Træsorter