Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

Aeon Rocket™

2.895,00 kr

Pendel

Farve

Med Aeon Rocket™ har Morten Voss skabt en serie smukke, harmoniske og iøjnefaldende pendler

Lampen skriver sig ind i historien som den første pendel, der udnytter de lystekniske egenskaber fra metal og polypropylen i én og samme pendel. Den enkle metalskærm sikrer et godt og nedadrettet lys, mens underskærmen i polypropylen oplyses smukt og spreder lyset. Den florlette underskærm består af otte lange bånd, der omhyggeligt flettes i hånden for at skabe åbninger, hvor lyset kan strømme igennem. Hænges lampen højt kan man benytte lampens diffuser for at undgå at blive blændet af lyskilden.

Den autodidakte designer, Morten Voss, er en af de fineste eksponenter for den nye generation af danske designere. Evnen til at forene former og materialer i et originalt og udfordrende design er et af hans særkender. Selv om han tager afsæt i den danske, funktionelle designarv er han på ingen måde bange for at gå egne veje og bryde konventioner. Morten er grundlægger og medejer af tegnestuen Voss Co Living, der bl.a. arbejder med design af møbler, brugsgenstande samt større indretningsopgaver. 

I arbejdet med at skabe sine to lampeserier for Lightyears har Morten ladet sig inspirere af designuniverset Sci-Fi, hvor alt er muligt og intet utænkeligt. Hans overordnede mål med sit lampedesign er at skabe funktionel og æstetisk merværdi. 

 

MATERIALE

Overskærm i aluminium. Underskærm i polypropylen. Pæreskjuler i polykarbonat

Overflade: Semi-mat lakering

MONTERING

Sort tekstilledning (2 x 0,75 mm2), ledningslængde 3/6 m, sort baldakin

GODKENDELSE

CE

DIMENSIONER

P1: Ø 40 cm / H 23,6 cm 
P3: Ø 60 cm / H 33,2 cm