Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

CH445 Wing Chair

30.545,00 kr

Som på billede

 

Komplekst design og uovertruffen komfort i Hans J Wegners CH445 lænestol 

I CH445 Wing Chair kommer Hans J. Wegners håndværksmæssige færdigheder og rene æstetik tydeligt til udtryk. Den polstrede lænestol er udført i en høj kvalitet, som er gennemført ned til mindste detalje.

CH445 Wing Chair blev bygget af Hans J. Wegner som en fuldpolstret lænestol på en solid bøgetræsramme, der hviler på håndmonterede ben i rustfrit stål. Kompositionen demonstrerer Wegners fremragende forståelse for materialer og konstruktion og fanger straks blikket med sin dramatiske og skulpturelle form. Det avancerede værks største skønhed er dog at finde under overfladen. Sædet og ryglænet er konstrueret på sådan en måde, at de giver perfekt støtte til ryg, skuldre, nakke og hoved i mange forskellige siddestillinger. De tynde ben, som er let forhøjede foran, giver samtidig stolen den behagelige tilbagelænede hældning. Wing Chair er designet i 1960 og blev dengang produceret i et meget begrænset antal. I 2006 blev den relanceret i en udgave baseret på Wegners originale design. CH445 Wing Chair fås med den matchende CH446 fodskammel for ekstra komfort.

Design Hans J. Wegner

Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950. 

Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn."

 

 MÅL

H 103 cm / B 90 cm / SH 39 cm 

MATERIALER

Stof