Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

CH37 stolen

5.695,00 kr

Papirflet

Træsort

Gennemtænkt design og stor komfort

Hans J. Wegners CH37 spisebordsstol fra 1962 er tydeligt inspireret af amerikanske shakermøblers principper om enkelhed, funktionalitet og godt håndværk. Samtidig har CH37 også mange gennemtænkte detaljer, som er karakteristiske for Hans J. Wegners stil.

Stolen har et let og elegant udtryk med de lodrette, runde ben og en ryg, som buer mere bagud i toppen end i bunden for at opnå den bedst mulige rygstøtte. De fint rundede, flade armlæn – fastgjort til forbenene med en markant prop – giver sammen med sædet i håndflettet papirgarn et indtryk af såvel komfort som robusthed.

CH37 spisebordsstolens fascinerende design har en let og samtidig solid og komfortabel konstruktion, som kan holde i mange generationer. Stolen fås også i et design uden armlæn med modelnummer CH36.

 


Design Hans J. Wegner

Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950. 

Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn."

 

PRAKTISK INFORMATION

Træsorter og behandling kan ses nederst på siden. Bemærk at farvegengivelsen kun er vejledende, og at ikke alle de viste varianter, nødvendigvis kan vælges til dette møbel.

*På eg er træstrukturen synlig under malingen. Eg fås kun i sort (NCS S9000-N).

Malet bøg har derimod minimal struktur. Bøg fås i alle farver.

DIMENSIONER

H 81 cm / B 58 cm / SH 45 cm / L 50 cm 


Træsorter