Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

CH36 stolen

4.365,00 kr

Papirflet

Træsort

Inspirerende design og dygtigt håndværk

Hans J. Wegners CH36 spisebordsstol er indbegrebet af dygtigt håndværk og sans for detaljen. Den enkle stol fra 1962 er både en fornøjelse at betragte og behagelig at bruge.

Hans J. Wegners CH36 spisebordsstol er udført med sans for detaljer i et enkelt og funktionelt design. Stolen fra 1962 er et eksempel på, hvordan amerikanske shakermøbler inspirerede Hans J. Wegners tilgang til formgivning og håndværk. Benene på CH36 spidser let til nedefter og for bagbenenes vedkommende også op mod toppen, hvilket tilfører stolen et elegant udtryk. Ryglænet har en mere markant bue foroven end forneden for at give den bedst mulige rygstøtte. Helhedsindtrykket fuldendes af stellet og det håndflettede sæde i slidstærkt papirgarn. Stolen fås også i et design med armlæn, med modelnummer CH37, som giver ekstra komfort og støtte.


Design Hans J. Wegner 

Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950. 

Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn."




PRAKTISK INFORMATION 

Træsorter og behandling kan ses nederst på siden. Bemærk at farvegengivelsen kun er vejledende, og at ikke alle de viste varianter, nødvendigvis kan vælges til dette møbel.

*På eg er træstrukturen synlig under malingen. Eg fås kun i sort (NCS S9000-N).

Malet bøg har derimod minimal struktur. Bøg fås i alle farver.

DIMENSIONER

H 81 cm / B 52 cm / SH 45 cm / L 48 cm 

 


Træsorter