Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

CH26 stolen

8.485,00 kr

Papirflet

Træsort & behandling


Elegant spisebordsstol i håndlavet kvalitet 

CH26 spisebordsstolen af Hans J. Wegner så dagens lys første gang i 2016. Stolen er en variant af et design, som Hans J. Wegner skabte eksklusivt for Carl Hansen & Søn i 1950.

CH26 spisebordsstolen af Hans J. Wegner er sat i produktion af Carl Hansen & Søn i tæt samarbejde med Hans J. Wegners Tegnestue og i overensstemmelse med Hans J. Wegners oprindelige arbejdstegning. Stolen er en del af en serie af ikoniske stole, som Hans J. Wegner tegnede for Carl Hansen & Søn. Sammen med CH22 loungestolen tegnede Hans J. Wegner en arbejdstegning til en armstol, som overførte loungestolens design til en spisebordsstol, CH26. Hans J. Wegner fremstillede dog aldrig en model af armstolen, som forblev ukendt for omverdenen i flere årtier. CH26 så endelig dagens lys i 2016, hvor Carl Hansen & Søn satte stolen i produktion, samtidigt med at man reintroducerede CH22. Stolens organiske former, raffinerede ryg og håndflettede sæde ligger tæt op ad loungeversionen, og proportionerne gør den velegnet til mange timers brug ved spisebordet eller skrivebordet.


Design Hans J. Wegner 

Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950. 

Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn."

 

 

PRAKTISK INFORMATION

Træsorter og behandling kan ses nederst på siden. Bemærk at farvegengivelsen kun er vejledende, og at ikke alle de viste varianter, nødvendigvis kan vælges til dette møbel.

*På eg er træstrukturen synlig under malingen. 

**Eg/Valnød er en mikset variant med stel i eg og arm- og ryglæn i valnød.

***På sæbebehandlede og hvidolierede stole i eg fås dækproppen kun i egetræ.

Arm- og ryglæn kommer altid i samme træsort.

DIMENSIONER

H 79,8 cm / B 59,2 cm / SH 44,5 cm / L 51,9 cm 

Træsorter