Kurv

0

Ingen varer i kurven

Gå til produkter

VL45 Radiohuspendel

3.195,00 kr

Dimensioner

En smuk og enkel lampe

I 2016 fik Radiohus-pendlen et comeback under navnet VL45 Radiohuspendel. Den blev oprindeligt designet i slutningen af 1940'erne af Vilhelm Lauritzen i samarbejde med Louis Poulsen i anledning af opførelsen af DR's Radiohus i København. Pendlen er i det originale design og har et stel af messing og en skærm, der består af tre lag mundblæst glas. De inderste og yderste lag er lavet af transparent blankt glas, mens det mellemliggende lag består af hvidt glas.


"Min tanke er fri, den gør hvad den vil; og fri er den fordi kun jeg ved hvad den gør. Jeg misunder min tanke."

- Vilmelm Lauritzen, 1911


Armaturet udsender et ensartet og blødt lys. Åbningen i bunden tillader et mere koncentreret nedadrettet lys. Glassets kvalitet betyder at armaturet, uanset lyskilde,
optræder meget ensartet. Er velegnet til høj og lav placering.

 

Design Vilhelm Lauritzen

Vilhelm Lauritzen (1894-1984) er en Danmarks mest betydende arkitekter nogensinde, og han var den banebrydende repræsentant for den danske funktionalisme. Flere af hans bygninger, Nørrebro Teater (1931-32), Daells Varehus (1928-35), Radiohuset (1936-41), og den første lufthavn i Kastrup (1937-39), repræsenterede koncentratet af det moderne liv. Andre væsentlige bygninger tegnet af Lauritzen er Folkets Hus (1953-56), i dag koncertstedet Vega, Shellhuset (1950-51) og den danske ambassade i Washington (1958-60). Især Radiohuset og den tidligste Kastrup Lufthavn, der begge er fredede, betragtes som enestående monumenter over modernismen i europæisk bygningskunst.

 

MATERIALE

Skærm i mundblæst blankt hvidt opalt glas. Pendelrør i børstet messing. 

BALDAKIN

Ja

LEDNINGSLÆNGDE

4 m

LEDNINGSTYPE 

Hvid tekstil

LYSKILDE

1x 100W E27

VÆGT 

4,1 kg 

MÅL 

B 37 cm / H 44,8 cm / L 37 cm