Ingen varer i kurven
Gå til produkterCH58 barstolens cirkulære metalring, der binder de fire ben sammen, er placeret i en sådan afstand under sædet, at den udgør en behagelig hvileplads for fødderne. Konstruktionen er velovervejet med hensyn til stabilitet, og typisk for Wegner er benene gjort tykkest ved samlingen med ringen og tyndere ned mod gulv og op mod sæde.
Wegners barstol fås i to højder, som passer til forskellige indretninger: CH58 er til køkkenbordshøjde og CH56 er til barhøjde. Du skal blot vælge den højde og de materialer, der passer bedst til din indretning.
Hans J. Wegner (1914-2007) betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Hans J. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker. Mest kendt er formentligt hans ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.
Hans J. Wegner var en del af en utrolig generation, der skabte det, der i dag betegnes som moderne dansk designs guldalder. "Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil," har Hans J. Wegner engang sagt. "Og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn.
PRAKTISK INFORMATION |
Træsorter og behandling kan ses nederst på siden. Bemærk at farvegengivelsen kun er vejledende, og at ikke alle de viste varianter, nødvendigvis kan vælges til dette møbel. *På eg er træstrukturen synlig under malingen. |
DIMENSIONER |
CH56: H 76 cm CH58: H 68 cm |